Kammalou som ny Vue Storefront partner

Kammalou bliver Vue Storefront partner som den ene af kun to danske partnere.

Det er et kvalitetsstempel for os, som vi er stolte af
 – og en rigtig god nyhed for vores kunder. 

Vue Storefront er en Headless/PWA Storefront til e-handels platforme. Med en afkoblet frontend er den en vej til at bygge højtydende butikker på kortere tid. Med Magento skaber Vue Storefront markedets mest avancerede online shopping-oplevelser ved hjælp af den nyeste teknologi indenfor mikrotjenestearkitektur, der leverer lynhurtige frontends.

Bedre performance for e-handel

Vue Storefront hører til den internationale avantgarde indenfor e-handel, og platformen kan optimere hastighed og performance. Særligt på mobile enheder betyder det en mere smidig respons og performance.

”Vi glæder os til at give vores kunder det allerbedste indenfor e-handel. Vue Storefront er markedsleder, og det er en platform, der giver os mulighed for at realisere vores kunders ambitioner, næsten uanset hvad de ønsker sig,” siger direktør i Kammalou Nils Boe Eriksen.

Han fortsætter:

“Vue Storefront er omgivet af et helt unikt community og en enorm innovationskraft takket være sin transparente opbygning i Open Source. Vi slutter os til en hastig bevægelse mod bedre brugeroplevelser og helt nye standarder for e-handel.”

PWA storefront
Vue Storefront er bygget på Open Source og er den største og mest komplette PWA frontend. Vue Storefront er en standalone PWA (Progressive Web Apps) storefront. Det er en alt-i-én løsning med headless design af de tekniske, funktionelle og visuelle komponenter, der gør det enklere at skabe optimale brugeroplevelser.
Teknologien forener et Open Source-community af udviklere, partnere og bidragydere. Derfor er det også en af de mest komplette løsninger på markedet.
Samtidig tale om den mest avancerede og komplette implementering af Magento e-handelsløsninger.

Betydningen af partnerskabet
At være en af de udvalgte Vue Storefront-partnere er en vigtig anerkendelse for Kammalou, men det er ikke kun en styrkelse af vores brand. Det giver os en palette af arkitektoniske muligheder, der kan hjælpe os til at skabe sofistikerede løsninger. 

Indenfor kvalitet og performance er teknologien alt, hvad vi kan drømme om til e-handel for B2B og B2C-virksomheder. Og det skyldes alt sammen et intenst udviklingssamarbejde, der har tryktestet Vue Storefront-løsningen siden den spæde start i 2017, hvor et team af Divante’s udviklere slog sig sammen om at udvikle noget, der var bedre, nemmere at håndtere og mere effektivt. Siden er det gået stærkt. Så stærkt som det kun kan gå, når man arbejder i Open Source og lader sine løsninger være transparente.

Blandt de ting, vi sætter særlig pris på ved Vue Store front er:

    • ‣ Fremragende søgemaskineoptimering og marketing-værktøjer
    • ‣ Håndtering af ordrer og kundeservice
    • ‣ Avancerede analysemoduler, betalingsmoduler mv.
      ‣ Offline support via IndexedDB-database i browseren
      ‣ Høj hastighed med lokal cache
      ‣ Understøttelse af offline ordrer (via kø i browseren)

Kontakt KAMMALOU